Referat 1997

Torsdag d. 6/11 1997 - Prolog

Som opvarmning til den forestående BOSSK-uge var vi et halvt dusin 1.års DØK'ere, der var samlet til en aftens hyggedruk. Da vi efter et stykke tid havde fået noget væde indenbords og var blevet godt trætte af Jacob-øhh-jeg-kan-desværre-ikke-tage-i-byen-i-dag-jeg-skal-på-arbejde og hans noget specielle musiksmag (Tag Den og Bagvejsdrengene) besluttede vi os for at få noget at spise, og i samlet trop tøffede vi ned imod en nærliggende syvelleve.
Med fråde om munden kastede vi os over deres udbud af fastfood med undtagelse af Peter Gydesen, der i frustration over ikke at have fået sin mad lænede sig op i et fad med kager på disken og begyndte at brokke sig til ekspedienten, der tålmodigt forklarede, at Peters burger faktisk stod på disken ved siden af ham. Efter at have nedsvælget sit festmåltid bemærkede Peter med sit falkeblik, at butikken var ved at snige sig væk, og uden tanke for sin egen sikkerhed ilede han til for at holde den på plads. Da han på de første 100m undervejs væk fra gerningsstedet fandt fortovet for smalt og i slingrende gang bevægede sig sidelæns ud på cykelstien og videre ud på vejen, hvor han var ved at blive kørt ned af en taxa, blev vi andre enige om, at det nok var bedst at følge manden hjem.
Senere fortsatte vi overlevende til stamstedet Wallstreet, hvor vi efter en enkelt dølme tog afsked med løftet om, at næste uge ikke skulle gå stille af.

Mandag d. 10/11 1997 - Dag 1

BOSSK-Ugen begyndte officielt på denne Carlsbergs 150 års jubilæumsdag, og efter 7 timers undervisning og en bid mad begav vi os som en mindre hær (5 stykker vist nok) mod Wallstreet. Jacob skulle naturligvis på arbejde og kunne ikke komme, så allerede på dette tidspunkt fik han tildelt titlen som MyggevægtsBOSSKer. Da der klokken 1847 blev serveret 1 gratis øl per person, var der et par stykker, der indledte et omfattende commandoraid på de omkringliggende barer. Vi få med en IQ blot en anelse større end vores skonummer nøjedes naturligvis med hver især at bestille øl til hele bordet. (Ahh, en 5-minutters pup-crawl har nu også sin charme. Red.)
Senere på aftenen kom de mere skumle drinks på bordet (læs mere om disse i Den Grumme Alkoklumme), og Skumbanølba'en blev født. Denne blev dog overgået af Gammelgaards blanding af vodka, Bailey's, fadøl og rød sodavand.

Tirsdag d. 11/11 1997 - Dag 2

Dette var oprindeligt dagen for Rosalina's genåbning (som blev udskudt for at blive udskudt igen), og i den anledning havde vi planlagt en spektakulær mindeceremoni. Efter at have delt en pose Bjørnebryg og hørt en yderst intelligent og charmerende ung mand (til pigerne: mit telefonnr. er: 44917102) fremføre en rørende mindetale, der overgik selv Kennedy's legendariske "Ich bin ein Berliner", lagde 3 af os med bøjede hoveder kursen mod Valdemar Atterdag, hvor man traditionen tro endte efter en tur på Rosalina's. Stor var vor gru, da vi erfarede, at dette sted også var lukket, og i chok bestilte vi en taxa og sad få minutter senere på Wallstreet. Jeg skal ærligt indrømme, at jeg denne aften fik opbygget en anseelig brandert (Brandert er ikke ordet. Red.), og da et spil pool med Stenbæk efter vor mening var lidt vel hurtigt overstået, begyndte vi at konkurrere om at lave jumpshots over på bordet ved siden af. Det lykkedes for Stenbæk, mens jeg selv var ved at skyde en lampe ned, men det er sandt at sige et mirakel, at filten på bordet stadig er intakt.
Da vi senere sad omkring vort bord og nød vores dølmer samt 60krs Tiggy og Spicegirls fra jukeboxen, gik Jacob ud på toilettet og vendte tilbage med et lettere porøst blå-grønt mentholbolche, som han ihærdigt forsøgte at få mig til at spise. Da bolchet var både vådt og fedtet, valgte jeg istedet at smide det i Stenbæks øl mens han så den anden vej, men da han opdagede det fiskede han det med kølig mine op af øllen og bundede den. (Barpigen var dog knap så kølig da han efterfølgende gik op og lagde bolchet på bardisken).
Da jeg senere skulle hjemad virkede det kun naturligt med en lille badetur i Storkespringvandet, og fornøjelsen ved at stå nøgen i nævnte springvand og soppe rundt i gammelt McD affald blev kun overgået af den ukendte pige, der i ly af mørket havde overværet hele seancen for, da jeg et halvt minut senere var ved at tage tøj på, at cykle forbi og komplimentere mit endeparti.

Onsdag d. 12/11 1997 - Dag 3

J-Dag. Need I say more? Med "Højt fra træets grønne top" på læberne begav jeg mig mod Nansensgade for med ligesindede at fejre denne helligdag.
Allerede fra gaden kunne man se, at stemningen var i top. Folk sad på gangene og væltede øl i hovedet til den store guldmedalje, og glæden ved årets første snebajer blev trefoldiggjort, når man først var kommet ud fra det 90 grader varme tilrøgede inferno, der denne dag gjorde det ud for DeSiRe. Ved taktisk snilde formåede vi at kapre et par borde i kantinen, og kun afbrudt af hastige hit-'n'-run-missioner mod nærliggende pizzariaer og kinagriller sad vi her det meste af dagen. Et særligt festligt indslag var at iagttage Eivind og Zobbe fra 2.år og deres sadomasochistiske "Hvem-kan-volde-den-anden-mest-smerte" konkurrence. Disse to individer blev - sammen med Andersen (ligeledes fra 2. år) dem jeg fulgtes med på Wallstreet senere.
Efter et spil billard (og to spark i skridtet) begyndte vi at undre os over, hvor de andre DØK'ere mon blev af, og mens dem fra 2. år gik hjem (de har sgu fortjent deres ry for at være kedelige), tog jeg selv og en anden '97'er (jeg kan helt ærligt ikke huske, hvem det var - undskyld, men det var trods alt J-Dag) tilbage til Nansensgade for at lede efter de manglende DØK'ere. Vi fandt en flok syngende, små-bøvsende individer, der med stor besvær var ved at låse deres cykler op, og efter denne succesfulde mission gik turen tilbage til Wallstreet. Denne aften var virkelig DØK'ernes aften på Wallstreet. Omkring 215,396% af barens klientel denne aften bestod af halvfulde DØK'ere. Ingen kunne dog overgå Peter Kreiner, der blidt pustede en fremmed mand i øret og med øm røst hviskede "Honey Bunny" til ham. Desværre gik Peter kort efter, men han lovede dog vende tilbage med et tungekys dagen efter. (Jeg tror stadig, du skylder manden det kys, Peter)

Torsdag d. 13/11 1997 - Dag 4

Vor traditionelle gå-i-byen-dag måtte holdes i hævd, men folk virkede generelt temmeligt uoplagte denne torsdag. Trods dette, formåede vi dog at få nok en sjov dag. Idet vi glemte, at vi havde aftalt med et par 2. års at mødes på Desire klokken 18, vandrede jeg i samlet flok med Peter ned til Wallstreet. Fast besluttet på at få noget konstruktivt ud af dagen fattede vi nok en gang Peters hårdt prøvede mobiltelefon og ringede lidt rundt, og vores opringninger blev kronet med succes, da vi fik både Lars og Stenbæk til at komme.
Efter et par dølmer besluttede vi dog at begive os hjemad, men ikke før en rask shawarma efterfulgt af en kradser uden brød og en gang håndvask på Burger King, der udviklede sig til en hidsig duel på våde servietter. Mens vi nu ventede på natbussen kunne Stenbæk jo ligeså godt genere Scientology, så iført sit Men in Black outfit og bevæbnet med mobiltelefon og notesblok gav han sig til slet skjult at overvåge bygningen indtil receptionisten i paranoidt vanvid smed tøjet og med sine sokker i munden begyndte at mime et udvalg af peruvianske vadefugle. (Ha, ha, ha du er satme for sær. Red.) Ok, han fulgte bare efter Stenbæk ud på gaden og skulede lidt efter ham, men det lyder ikke helt ligeså godt, vel?

Fredag d. 14/11 1997 - Dag 5

Folk var generelt ret ufriske denne dag. En opringning til Lars afslørede, at han og et par andre sad og spiste pizza og drak julebryg. De ville senere støve en fest op, men da jeg ringede tilbage et par timer senere, var Lars gået i seng (omkring 19:30!!!). Peter lå syg med feber og rysteture(!!!), så lettere skuffet over folks mangel på vilje til promillemaximering begav jeg mig alene ned til - jeg er ikke stolt over at sige det - Diskotek Seros ved Herlev station. Efter at have nydt en pils eller ti i selskab med det imponerende fremmøde på en halv snes 1.G'ere, begav jeg mig hjem for gennem meditation at forberede mig til næste dags gallafest.

Lørdag d. 15/11 1997 - Dag 6

Efter at have voldtaget dankortet med tøjkøb begav jeg mig frisk afsted til gallafesten, der efter det for nogen ydmygende og for os andre uendeligt morsomme møde i DØK-foreningen, fik en glimrende start, da jeg selv og 4 andre individer grundet pladsmangel blev tildelt et mindre bord med tilhørende lysestage, der ledte tankerne i retning af Lady og Vagabonden. Efter den udsøgte middag, begav Jacob (der undtagelsesvis ikke var på arbejde) og Lars sig ud på en mindre odyssé gennem drinkkortet, mens vi andre sad og jamrede over vores overtrukne dankort. Så vidt vides nåede begge herrer fra den ene ende af kortet til den anden, hvilket må siges at være en mindeværdig bedrift.
Aftenen endte for nogens vedkommende på casino, for nogen på nudiebar (læs Simons fantastiske stykke journalistik) og for mig på arbejde klokken 6 næste morgen. Efter den forgangne uge kan det konstateres, at følgende personer (ud over mig selv) gennemførte hele drukugen og dermed udnævnes til SværvægtsBOSSK'ere: Lars Holmark '97 og Claus Stenbæk '97. Peter lå godt nok brak om fredagen, men denne dag var også udråbt til hviledag for svagdrikkere, så han får kun et halvt minus-point, der grundet Honey Bunny-episoden onsdag bliver konverteret til en titel som ÆresBOSSK'er.